Tubeless (TL), for mig er der ingen vej tilbage! Hermed mener jeg at jeg er solgt til at køre “tubeless” og der kommer kun slange i mine dæk, hvis min TL- væske ikke kan lukke hullet og en pluks heller ikke hjælper. Ofte opdager jeg ikke at jeg har været punkteret grundet at TL- væsken fungerer som den skal og lukker hullet, andre gange hvor hullet er af en større størrelse, har jeg TL-væske på stellet og tøjet, men faktum er at jeg faktisk yderst sjældent har en punktering hvor det sker.
Er du i tvivl om hvordan man konvertere til tubeless? Så henviser jeg til nedenstående guide.
Jeg har prøvet lidt forskellige mærker af TL-væske og der er virkelig mange forskellige muligheder. Denne gang skal vi teste et produkt fra det polske mærke; Trezado. Trezado har lavet en opdateret TL-væske som de beskriver som miljøvenligt ved at være uden ammoniak og bio-nedbrydeligt. Den beskrives til at kunne holde meget lang tid i dækket, men hvor langt tid står der ikke noget om. Den kommer i en lille plastik beholder med 100 ml i, men kan også købes i en større mængde på 500 eller 1000 ml. 100 ml svarer ifølge Trezado til en påfyldning af et “29” mtb dæk.
I praksis kan man enten påfylde TL-væsken direkte i dækket eller via ventilen med en sprøjte eller som det der fungerer bedst for mig via den viste “top” der kan skrues på de fleste beholdere og sættes udover ventilen.
Jeg har testet denne sealant på nye Schwalbe G-One gravel dæk 45 mm, og det var nemt at sætte dem op. Væsken er nok i den tynde ende af skalaen for TL væske men har fint lukket de små cuts jeg har haft under testen, og det uden behov for plugs eller lapper.
- Holdbarhed i flere måneder, men anbefales opfyldning efter 3 mdr
- Lapper huller op til 3-5 mm
- Fås i 100 ml, 500 ml og 1000 ml
Pris og tilgængelighed
Pris: 69,- for 100 ml.
- Køb Trezado Vanilla Supreme Tubeless Sealant
- Se hele udvalget af Trezado produkter hos Cykelgear