Test: Xeccon Spear 600 cykellygte

Der findes groft sagt tre typer af cykel forlygter, de helt klassiske der bare sikrer man kan ses når mørket falder på, dem der giver lys så man både kan se og blive set samt de helt kraftige til pendling i mørke eller til brug i skoven på mountainbike, Spear 600 hører til i den midterste gruppe da den er på 600 lumen, hvilket gør den ganske kraftig, men dog stadig med indbygget batteri så man slipper for en løs batteripakke. De 600 lumen er dog, som udgangspunkt, ikke helt nok til brug i skoven, i hvert fald ikke som eneste lygte.

Vi har testet Spear 600 de seneste måneder, i skoven, såvel som på landevejen…

Hvad er der i pakken?

Xeccon Spear 600 leveres batteri, holder til styret samt USB kabel til opladning og en lille manual, det er alt.

Design og funktionalitet

Xeccon Spear 600 er udført i en kombination af kraftig plast og aluminium yderst, denne kombination holder vægten nede på et rimeligt niveau, mens brugen af aluminium yderst gør den lidt mere robust, samtidig leder det varmen bedre væk. På toppen er én enkelt knap, her tændes/slukkes lygten ligesom knappen lyser alt efter batteristanden så man nemt kan holde øje med dette under brug. I bunden af lygten er et microUSB stik, her kan lygten oplades direkte via USB, da den kommer med genopladeligt batteri. Batteriet er på 2600 mAh og kan udskiftes om nødvendigt.

Lygten er udstyret med én Cree XM-L LED der sidder foran bag et kraftigt frontglas, denne giver op til 600 lumen – hvilket er ganske imponerende for en lygte af denne fysiske størrelse, med integreret batteri.

Lygten har en sliske i bunden, denne bruges ved montering på det medfølgende beslag, det betyder at man kan lade beslaget sidde på cyklen og blot medtage lygten når eller hvis cyklen parkeres offentlige steder. Dette er en ret praktisk funktion til alle dem der ville bruge den som pendler lygte. Den monteres naturligvis uden brug af værktøj, så den er også ret nem og hurtig at flytta fra én til en anden cykel.

Lygten måler 111 x40 x38 mm og vejer ca. 124 gram, med batteri – hvilket egentlig ikke er afskrækkende, dog fylder den noget mere på styret end en alm. LED forlygte med en ekstern batteripakke, hvor batteripakken typisk er gemt lidt væk på cyklens stel.

Lygten har 4 forskellige tilstande, low, medium og high, samt strobe (blink) sidstnævnte aktiveres ved at holde on/off knappen nede i ca. 3 sekunder, i slukket tilstand. Denne tilstand er nok mest velegnet til by-kørsel eller lign., da den ikke rigtig oplyser vejen. Batteritiden er angivet til 2-40 timer, hvor de 2 timer naturligvis er ved fuld blus. Mine praktiske erfaringer siger at de 2 timer er konservativt sat, for den kan umiddelbart godt kører noget længere – men 2 timer er i hvert fald ikke et problem ved fuld blus!

Lygten er, naturligvis fristes man til at sige, IPX 6 godkendt, hvilket betyder at den kan bruges i al slags vejr, sne, slud og regn.

Jeg har testet Xeccon Spear 600 som sekundær lygte i skoven på mountainbiken, samt som primær lygte på landevejen og begge steder gør den det faktisk ganske godt og nok i virkeligheden bedre end jeg havde forventet. Den giver et godt, jævnt, lys og så lyser den faktisk ret fornuftigt op – særligt vigtigt i skoven. Naturligvis sætter de 600 lumen sine begrænsninger, men den er fin som sekundær eller backup lygte så længe sporet ikke bliver alt for teknisk. På landevejen vil man kunne glæde sig over at få lyst vejen op foran sig og kunne se langt frem, så man opdager eventuelle forhindringer i ordentlig tid. Mørke landevejen og ditto cykelstier er intet problem, for der er godt knald på Xeccon Spear 600, hvilket gør den yderst velegnet til dem der pendler i vinter-halvåret hvor man har brug for både at se og ikke mindst blive set.

Praktisk test

Konklusion

Xeccon Spear 600 er en ret fornuftig cykellygte, nok primært rettet mod pendleren der har brug for at få oplyst den mørke landevej eller cykelstien når der pendles mellem skole eller arbejde i vinterhalvåret. Designet er robust og da den monteres helt uden værktøj, og endda man klikkes af holderen, er det nemt at tage den med sig når den ikke er i brug. Sidstnævnte har også en anden praktisk funktion, for da den kan lades via microUSB kan den nemt oplades på jobbet eller i skolen, så længe man har et microUSB kabel samt adgang til en PC eller lign. hvilket de fleste vil have.

Batteritiden er oplyst til 2 timer ved fuld blus, hvilket ikke er specielt imponerende, men i praktisk er de 2 timer også konservativt sat, det er i hvert fald det mine praktiske tests af lygten viser.

Xeccon Spear 600 er nem at montere, nem at betjene og ligeledes oplades den nemt overalt – så længe man har et microUSB kabel med sig og adgang til et USB stik. En fuld opladning tager ca. 5 timer, så det kan også sagtens nås mens man er i skole eller på job.

Xeccon Spear 600 giver masser af lys, uden behov for en ekstern batteripakke – så er man på udskig efter en ny lygte til pendling, så bør man absolut tjekke Xeccon Spear 600 ud!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 399,-

Funktionalitet 9
Medfølgende tilbehør 8
Design 8
Pris 9
8.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: ABUS GameChanger 2.0 cykelhjelm
ABUS har opdateret den første generation af GameChanger som vi først stifterede...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.