Wahoo annoncerede først på ugen hele 3 nye produkter, 2 opdateringer af eksisterende modeller, Elemnt Bolt V3 samt Roam V3 – men mest interessant er måske nok deres allerførste baglygte med radar som har fået navnet Trackr Radar.
Elemnt Bolt V3

Den nye Bolt V3 er stadig den mindste (rent fysisk) og modellen man bør vælge hvis man går op i aerodynamik og ønsker en forholdsvis lille og kompakt enhed der kan det meste. Med Bolt V3 får man bl.a.:
- 2,3″ farveskærm
- Dual-Band GPS
- Op til 20 timers batteritid
- Forudindlæst kort med “turn-by-turn” navigation
- Fysiske knapper (Ingen touch display)
- Strava Live Segmenter og Summit Segments
Vejledende pris: 2599,-
Køb Wahoo Elemnt Bolt V3
Elemnt Roam V3

Den nye Elemnt Roam V3 har også fået en endnu bedre skærm – nu med touch og er valget for dem der ønsker en alsidig cykelcomputer der kan det hele og har en skærm der er stor og tydelig, særlig vigtigt hvis man bruger GPS og kortfunktionen en del.
Den nye Roam V3 er bl.a. udstyret med:
- 2,8″ farveskærm med touch funktion
- Dual-Band GPS
- Op til 25 timers batteritid
- Forudindlæst kort med “turn-by-turn” navigation
- Indbygget højttaler med ringe-klokke funktion (Som set i Elemnt Ace)
- Stadig Fysiske knapper
- Strava Live Segmenter og Summit Segments
Vejledende pris: 3499,-
Køb Wahoo Elemnt Roam V3
Trackr Radar

Den helt nye Trackr Radar er Wahoo’s modsvar til Garmin’s Varia-serie, samt alternativerne fra Magicshine, iGPSPORT ol. Det er først og fremmest en kraftig baglygte, men derudover har den en indbygget radar som kan advarer mod bagfrakommende trafik, direkte på din Wahoo (eller anden…) kompatible enhed.
Trackr Radar er udstyret med 2 LED’er, kan registrerer køretøjer op til 150 meter væk og har op til 20 timers batteritid.
Vejledende pris: 1599,-
Køb Wahoo TRACKR Radar