Weldtite Pure – Miljøvenlige produkter

Engelske Weldtite har for noget tid tid lanceret deres Pure-serie, en serie af miljøvenlige rengørings og smøreprodukter.

Pure-serien er helt fri for oliebaserede opløsningsmidler og er derfor sikre at bruge derhjemme, uden man skal være bekymret for at man forurener når det ryger i afløbet.

Weldtite er ikke nye indenfor hverken rengørings eller smøreprodukter, men det er til gengæld nyt at produkterne er så miljøvenlige som nu, selv emballagen er genanvendelig.

Man har taget de formler man ved fungerer, og fjernet det miljøbelastende indhold for at skabe miljøvenlige produkter, der stadig fungerer rigtig godt.

Vi har haft lejlighed til at afprøve produkterne i praksis de seneste måneder.

Weldtite Pure Bike Wash: Klassisk cykelvask på sprayflaske, sprayes på våd overflade og opløser/løsner skidtet så det (meste) kan skylles af, så kan man ofte klare resten med en let håndvask med børste eller vaskehandske bagefter. Det er nemt at dosere, virker ganske udmærket og særligt hvis cyklen ikke er så beskidt.

Weldtite Pure Bike Degreaser: Degreaser/affedter til ex. kæde, kassette og klinger der kommer i samme sprayflaske som Bike Protect – altså ikke lige min favorit – sprayhovedet er simpelthen for lille efter min mening. Det gør dog jobbet udmærket, selvom man godt kan fornemme det ikke er helt lige så “krads” som en traditionel degreaser. Den formår dog at fjerne det meste skidt fra kassetten og er nem at arbejde med.

Weldtite Pure Bike Degreaser

Weldtite Pure Bike Protect: Påføres som et beskyttende lag efter vask og gør at skidt og snavs har sværere ved at sidde fast, dermed bliver det nemmere at rengøre cyklen efterfølgende. Kommer i en mindre sprayflaske hvor sprayhovedet er lidt “træls” at benytte efter min mening, men da den ikke skal bruges så ofte er det til at leve med.

Weldtite Pure Dry/Wet Lube: Klassisk olie til tør og vådt vejr i en glimrende drypflaske der gør det nemt at påføre olien. Begge olier er ganske udmærket til brug i forskellig føre, nemme at arbejde med ifm. påkørsel og holder ganske godt. Som alle ande olier så er ulempen at kæden på sigt bliver sort og der samler sig skidt i olien, til gengæld holder det kæden “smurt” i længere tid ift. et voksbaseret kædesmøremiddel.

Pris og tilgængelighed

Weldtite Pure-series kan købes online eller hos udvalgte forhandlere.

Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Isadore Indoor Shorts
Isadore er blandt de første til at lave en kollektion til indendørs...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.